5 Konkrete Råd Til Mere Nærvær I Hverdagen

Her på cafeen er vi (som du nok allerede har bemærket) helt tossede med nærvær, at nyde nuet og at være til stede. Derfor har vi fundet 5 konkrete råd du kan bruge til at skabe endnu mere nærvær i din hverdag. Læs dem nu (hvis altså du ikke sidder sammen med andre) og brug dem hver dag. God fornøjelse:

 

1 – Slå notifikationer på mobilen fra

Det første du skal sørge for er selvfølgelig at du ikke bliver forstyrret i at være sammen med dem du er sammen med lige nu, og her er notifikationer på telefonen den klart største synder. Så slå “forstyr ikke” til eller læg telefonen helt ned i tasken sådan at du ikke har noget der hele tiden kræver din opmærksomhed, men at du i stedet kan være sammen med dem du er sammen med lige nu.

2 – Køb et armbåndsur

Det kan være svært at få hverdagen til at fungere hvis man ikke hele tiden ved hvad klokken er – hvornår skal maden sættes over, hvornår skal børnene hentes, osv., men bruger du mobilen til at se hvad klokken er kan du meget nemt komme til liiiiige at klikke dig ind på facebook eller mail og så ryger fokus. Køb i stedet et armbåndsur der ikke gør andet end at vise dig hvad klokken er (og altså ikke et smartwatch)

3 – Led efter nye ting i dine omgivelser

Hvis du synes du er ved at glide lidt ud af nærværet så lav den følgende øvelse: find noget i dine omgivelser som du ikke har lagt mærke til før, og virkelig studér det. Det kan være en fregne på din samtalepartners kind, måden han/hun intonerer ordene på, eller den bil der holder foran vinduet som du aldrig sådan for alvor har kigget på. Fokuser på hver lille detalje i det du kigger på, og du kommer strakt tilbage til nærværet i situationen.

4 – Forbered dine skift mentalt

Når du skifter situation (f.eks. hjem/arbejde, alene/med gæster) så brug lige et par minutter på at forberede dig mentalt på at der nu kommer et skift. Hvis du har noget fra din tidligere situation som du lige skal have afklaret så gør det, og fokuser på at love dig selv at du går ind i den nye situation nærværende og fokuseret.

5 – Sæt tid af til dig selv

Når du nu begynder at være mere nærværende i de situationer du er i kan det være du føler at du mangler noget – facebookopdateringer, snaps med veninderne og alt det der. Men det behøver du ikke mangle. Derfor er det vigtigt at du sætter lidt tid af, f.eks. lige 10 minutter en gang i mellem, til at lave alt det som du gjorde når du ikke var nærværende.

 

God fornøjelse med nærværet – og del gerne artiklen til en der kunne bruge den

Hvorfor skulle man vælge et amerikaner køleskab?

Køleskab kommer i dag i mange størrelser og indretninger, men har man pladsen til det, så kan et amerikaner køleskab være en god investering. De fås i mange prisklasser og med mange forskellige funktioner, så det må være op til den enkelte hvor meget man vil betale for sådan et køleskab.

 

Har man meget lidt plads i køkkenet, så skal man nok ikke vælge et amerikaner køleskab. De hedder jo også side by side (side ved side), fordi der som regel er fryser i venstre side og køleskab i højre side, så de kræver jo lidt plads. Men har man pladsen, så får man også meget for pengene. Især for en stor familie kan de være en god ide.

 

Hvad med støjniveauet og indretningen?

Mange amerikaner køleskabe har et rimeligt lavt støjniveau, hvilket gør dem ideelle at have stående tæt på stuen. Og de fleste af dem ligger også i lavenergi området på A eller A+ og endda A++, så det er ikke fordi de sluger så meget mere strøm end et almindeligt gammeldags køleskab gør. I kraft af at de er større og dermed har større køle og fryserum, kræver det naturligvis lidt mere at holde dem kørende, men forskellen vil normalt være til at leve med.

 

De kan fås i forskellige breder og materialer. Er man til børstet stål-looket, så er der mange flotte modeller i den stil. Læner man sig mere op af den stilrene hvide, så er der også mange forskellige modeller i den ende.

 

De fleste amerikaner køleskabe kommer i dag med indbygget isterningmaskine og kold vandhane. Nogle har endda mulighed for at tilsætte brus, så man kan få danskvand lige ned i glasset. Nogle af dem kommer med digitalt display, der oplyser om temperatur og afrimning osv.

 

Derudover har mange af dem NoFrost funktionen, der gør at man ikke manuelt skal afrime fryseren. Nogle kommer, som sagt, med touch display i døren, der overvåger temperaturen og giver adgang til at justerer denne for både køleskab og fryser.

 

I nogle modeller er køleskabet øverst mens fryseren ligger nederst, ligesom i traditionelle køle-fryseskabe, men de fleste modeller er side by side, med fryser i venstre side og køleskab i højre. Indretningen varierer fra model til model, og nogle kan endda klare at lave knust is.

 

Hvilke mærker kan anbefales?

De mærker der anbefales mest er bl.a. Siemens, LG, Samsung og Bosch. Og fremtiden skal jo nok vise, at selv vores køleskab kommer på nettet, og at man f.eks. kan bestille varer direkte fra køleskabet til levering udenfor døren. Og, hvem ved? Måske kommer den dag, hvor amerikaner køleskabet i køkkenet selv kan købe ind. Det ville da være smart hvis man kunne programmeret køleskabet til at holde øje med hvor meget mælk der var tilbage, eller om man havde brug for flere æg, og så kunne det selv bestille hvad der mangler, mens det kan sende en elektronisk påmindelse om, at det er på tide at smide det gamle pålæg ud. Fagre ny verden.

Spring ind i foråret med en opdateret garderobe!

Foråret står lige for døren og det betyder ofte, at der skal en gaderobeskiftning i gang. Mange af dine gamle klassiske items kan godt genbruges i mange sæsoner, mens andre items, som er trendbaseret ofte ryger ud efter en sæson og bliver skiftet ud med noget nyt.

Selvom det er lækkert at købe nyt ind til sin gaderobe, kan det også være lækkert at genfinde sine gamle items, som man måske har glemt. På den måde får du næsten følelsen af at have købt et nyt stykke tøj bare uden at have brugt penge. What’s not to like?

Vigtige råd, når du sorterer din gaderobe!

Der kan godt være en uoverskuelige proces at sortere i sin gaderobe, hvis det er længe siden, at man har gjort det. Derfor kan det være en god idé at gøre det jævnligt f.eks. i starten af hver sæson. På den måde forbliver du opdateret og du sikrer, at du rent faktisk kun har det i din gaderobe, som du bruger og ikke en helt masse andet, som bare fylder.

Der er nemlig ikke noget værre end følelsen af at have meget tøj, men intet at tage på. Start f.eks. med at studere tidens trends. Hvad kan du lide? Er du til grønne kjoler i forårets nuancer? Eller er du mere til klassiske items? Det kan også godt være, at du hellere vil have en nyeste Desigual kjole? Valgene er mange og det kan være svært at begrænse sig. Derfor er det vigtigt at tage udgangspunkt i, hvad der rent faktisk klæder dig og, hvad du føler dig bedst tilpas i. Intet udstråler mere selvsikkerhed end, hvis du føler dig godt tilpas i det tøj, som du har på. Dette gælder både til hverdag og til fest.

Hvad gør jeg med mit aflagte tøj?

Når man er færdig med at sortere i sit tøj og dermed har en masse aflagt tøj, som ikke lige passer ind i kategorierne, som din nye gaderobe skal bestå af, kan man nemt føle, at man har spildt en masse penge på det tøj, som man ikke længere vil have.

Det er nok også grunden til, at der er så mange, der har svært ved at sortere ud i deres klædeskabe. Noget, som er godt for miljøet og samvittigheden er at smide det i genbrug. Her kan det blive solgt eller sendt videre til mennesker i nød. Hvis du har nogle dyre items, kan dette dog godt gøre lidt ondt i pengepungen. Derfor kan sider som Trendsales være en hjælp. Her kan du sælge dit tøj videre. Dermed får du også lidt luft i økonomien til at købe sæsonens nye trends, som sikkert står på din nye liste.

Derudover kan man også samle en flok veninde og lave en tøj-bytte-købe-dag, hvor i alle har samlet jeres aflagte tøj og kan bytte og sælge det videre til hinanden. På den måde kan i hjælpe hinanden til en ny gaderobe samtidig med, at i plejer venindeskabet med lidt hygge.

Bliv fri for mobilen og vær mere til stede

Indlægget her er skrevet at Peter, der har fundet mere ro og fokus i hverdagen efter han prøvede noget så spøjst som… Nej, det må han selv fortælle.

Har du selv gode tricks til at finde ro i hverdagen så del dem meget gerne i kommentarerne

 

Når jeg sover, ligger den på mit natbord, og når jeg er vågen, har jeg den i lommen. Jeg bruger den adskillige gange i løbet af dagen, og somme tider tager jeg den op af lommen – bare for at kigge på den og vende den et par omgange i hånden… Kan du gætte hvad det er, jeg taler om?

Nej. Det er ikke min mobiltelefon.

Til dagligt arbejder jeg med salg og markedsføring på internettet. Jeg sidder ved min computer 10+ timer om dagen – og har en telefon ved hånden det meste af dagen. Når jeg får fri, er det sidste, jeg har lyst til, at være online – og derfor traf jeg for seks måneder siden et valg om at lægge telefonen fra mig i min sparsomme fritid. En beslutning, jeg ikke én gang har fortrudt.

Du skulle tage at prøve det. Bare et par dage. Du vil hurtigt opleve, at man rent faktisk ikke går glip af ret meget. Hvis noget overhovedet.

pokkers mobilDu behøver ikke slukke telefonen og gemme den helt væk. Du må gerne bruge den; læse beskeder – og tage den, når den ringer. Bare vælg et sted i et rum, hvor den kan ligge, når du har fri. Og lad den så ligge der. Skal du bruge den, er det dér, det foregår. Lidt ligesom dengang, man havde en fastnettelefon, hvis du da kan huske, hvordan det var.

Selvom det lyder såre simpelt, så garanterer jeg, at du få mere energi og overskud til dig selv – og dine nærmeste. Ved at lægge telefonen fra dig, vil du fremover være i kontrol: Du vil ikke længere miste fokus og blive fraværende, når noget vibrerer og brummer i din lomme, og du vil ikke længere skulle tage stilling til, om telefonen eller det, du foretager dig, er vigtigst.

Når du har en ledig stund, kan du gå ind og tjekke telefonen. Er der ikke nogen, som har ringet eller skrevet, kan du tjekke Facebook eller Instagram, hvorefter du ligger mobilen fra dig igen, inden du forlader rummet. Til at starte med, vil du sikkert gå derind ofte. Men efter ganske få dage vil du opleve, at du ”glemmer” telefonen, og at afhængigheden så småt fortager sig.

Følelsen af ikke at være afhængig af telefon, mail og Facebook længere er fantastisk. At kunne være til stede og nærværende, når man sidder ved middagsbordet, på en cafe eller er på legepladsen med sin søn. Du skulle tage at prøve det.

Men hvad er det så, jeg har i lommen, tænker du måske… Det er min lommekniv. Og det er faktisk den, som er skyld i, at jeg i dag kan lade telefonen ligge.

For seks måneder siden forærede min far mig nemlig kniven og spurgte, om ikke hellere jeg skulle have dén i lommen end den pokkers mobiltelefon, som jeg altid havde klistret til min hånd. Først grinede jeg lidt af tanken – men gav det alligevel et forsøg. Heldigvis.

For det virkede jo. Og det er ikke mindst pga. kniven, jeg fik. Første dag, du går ud af døren uden din telefon, vil du nemlig opleve, at det føles som om at du har glemt noget, hvis ikke du har noget andet i lommen. Og her er en lomme-/schweizerkniv helt perfekt.

Det eneste lille problem ved nu at gå med en lille lommekniv i lommen er, at jeg er blevet svært glad for knive. Faktisk så glad, at jeg efterhånden har fået mig en lille samling – og at jeg, sammen med min far, nu pønser på at starte en lille butik, hvori vi vil sælge knive og multitools. Måske vi kan få andre med på mobilfri-vognen – og give dem og deres familier mere frihed og nærvær i hverdagen.

Vil du vide mere om vores far/søn-projekt, kan du læse mere på www.dolk.dk.

// Peter

Den gode mad giver ro

Hvad er kendetegnet for et godt weekendophold? Spørgsmålet er simpelt, men svarene er mange. Hos tgvcafe.dk synes vi, at det allervigtigste er, at du er dig selv og finder ro til værne om dig dine medmennesker. Gastronomien baner vejen til roen og samværet.

 

Weekendopholdet hvor maden har førsteprioritet er ikke et ukendt scenarie. Mange vælger Europas storbyer for at se på kultur, shoppe og så ikke mindst for at spise godt. Men der er ingen grund til at tage til Paris, Rom eller London for at sikre sig den gastronomiske guldgrube.

 

Find roen i en god madoplevelse

For selvom Europas mest populære byer byder på forrygende mad, så kan det være svært at finde den ro, som kan være altafgørende for, om din oplevelse bliver fuldendt. Du vil altid være omgivet af mennesker og at tage den hektiske metro hjem efter et godt måltid på en restaurant ridser bare lakken af den gode helhedsoplevelse en smule. Det giver ikke den autentiske oplevelse af at føle sig hjemme. I Danmark er der steder, hvor selve hotellet tilbyder gourmetmad af øverste karat. Her er du allerede i landets vante omgivelser, og der er ikke langt til hotellet. Du er faktisk allerede hjemme. Det giver ro i sindet og overskud til at kapere hverdagen, når den igen udformer sig.

 

Du skal finde tid til dig selv

god madI en verden fyldt med digitale medier, der dikterer dagsordenen og folk, der belærer dig om, hvad der er rigtigt og forkert, synes vi, det vigtigt at finde tid til sig selv. At finde tid til at sige nej og fokusere på, hvad der er bedst for dig uden medbestemmelse fra omverdenen. Denne indre ro findes kun i glimt, men den kan findes over en gastronomisk oplevelse, hvor man ved, at du får det allerbedste fra køkkenet, og at tjeneren har en udsøgt viden omkring, hvilken vin der passer til din ret. Det giver et helhedsindtryk af, at du er den vigtigste person i selskabet, og det tror vi på er vigtigt.

 

Forskelligheden længe leve

Men alle er forskellige oplevelser af, hvad der er gourmetmad, og hvad der ikke er. Den forskellighed skal hyldes, fordi det er den, der giver os momentet, hvor vi siger fra over for normen. Hvor vi lader den personlige selvstændighed, der findes i alle mennesker kommer til. Det er disse momenter, der gør livet ekstraordinært. Mitophold.dk har lavet en liste over hoteller, der har valgt at specialisere sig inden for den gastronomiske verden. Her er der mad fra øverste hylde til en hver smag. Listen findes her og repræsenterer mange forskellige hoteller rundt omkring i landet.

 

Prikket over i’et

Vi føler os overbevist om, at det alt afgørende for om weekendopholdet vil blive husket er gastronomien. Det er et nemt kendetegn for en tur. Hvis man har fået en god behandling og et måltid, der meget sjældent er prøvet før, så huskes det. Så kan man pege ferien ud om ti år og sige ”Jamen det var der, hvor vi fik en sindssyg god madoplevelse”, og pludselig kan man huske destination, årstal og andre detaljer fra turen. Men grobunden ligger i maden så afgjort i maden.