5 ideer til julegaven til kæresten

De fleste danskere synes at det kan være utrolig svært at finde på den helt rigtige gave til kæresten. Måske man har givet hinanden gaver i mange år allerede, og man har svært ved at forny sig – eller måske det ganske enkelt bare er utrolig svært at regne ud, hvad der virkelig vil glæde og overraske ham eller hende. I sådan et tilfælde kan man overveje, om man skal overraske sin kæreste ved at lave julegavekonceptet en smule anderledes ved simpelthen at lave en julekalender til kæresten.

Hvis man laver en julekalender, får kæresten mange gaver i løbet af hele december måned, og han eller hun vil derfor få en glædelig overraskelse hver eneste dag i stedet for blot juleaften. Det falder ganske vist altid i god jord. Her kommer derfor også 5 julegaveideer til kæresten, som man kan tage med i en pakkekalender, der uden tvivl vil være den største og mest overraskende gave i år.

En personlig pakkekalender viser omsorg og kærlighed

  1. Når først man har besluttet sig for at lave en pakkekalender, er det først og fremmest en rigtig god idé at beslutte sig for et personligt tema, som pakkekalenderen kan følge. På denne måde virker gaven mere samlet, og det bliver også lettere for én selv at skulle planlægge den. Så kan du også overveje at give ham eller hende en lækker pakkekalender med et tema såsom drikkevarer, han holder ekstra meget af eller det favoritslik, som hun elsker.
  1. Når man skal give en god pakkekalender til sin kæreste, vil det også gøre det bedste indtryk og have den bedste helhed, hvis man sørger for at pakke alle gaverne rigtig flot og ensartet ind. Man kan vælge en flot og dekorativ måde at holde alle gaverne samlet på. For eksempel i en kurv eller en julepose, eller man kan hænge dem op på en lang guirlande, der vil give en ekstra festlig stemning.

En god pakkekalender skal indeholde mange overraskelser

  1. En god pakkekalender indeholder altid mange overraskelser, og derfor skal man også huske at snyde lidt med indpakningen. For eksempel kan man pakke noget meget småt ind i en stor pakke, eller man kan ”polstre” indpakningen en smule, således at en meget genkendelig form på for eksempel en bog eller en DVD ikke afslører gavens indhold på forhånd.
  1. Hvis man er i det romantiske hjørne, og man gerne vil vise sin kærlighed til kæresten, kan man skrive små, søde sedler og lægge ved alle gaverne i pakkekalenderen. Det behøver ikke at være lange erklæringer men blot små noter, der tilkendegiver ens kærlighed eller som komplimenterer ens kæreste. Det vil altid blive værdsat.
  1. Man kan også lade alle gaverne, indtil den sidste, være små hints, som kæresten skal stykke sammen, inden de får den sidste og største gave i kalenderen. Det kan for eksempel være små ting, der peger på et land, man skal rejse til sammen, eller mod noget andet, som er den egentlige gave.

You might like

About the Author: Redaktionen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *