Spil populære spil på Battlenet

xbox- controller

Computerspil er en god måde at snakke med vennerne og bruge tiden på noget sjovt. Og der er mange muligheder for spil, der kan koste alt fra ingenting til flere hundrede kroner. Men selvom spil kan være gratis, kan de sagtens være gode og tidsfordrivende. Og her kommer Battlenet på banen i begge lejre.
Battlenet er ejet af Blizzard Entertainment, der er kendt for en god række anerkendte spil, der har været på banen i mange år. Men Battlenet har gjort det nemmere at spille, da du ikke behøver en fysisk kopi af spillet længere.

Digitalt frem for fysisk

Det er blevet mere og mere populært at købe digitale spil frem for fysiske kopier, da det fylder en del og ofte koster mere. Digitale spil fylder på computeren i stedet men kan afinstalleres, så de ikke fylder ret meget på harddisken. Og ret ofte er de digitale spil billigere end fysiske.
Den mest populære service til dette er Steam, der tilbyder en bred vifte af forskellige spil, som kan købes og spilles direkte i programmet. Spillet købes online, downloades og kan så spilles. Man kan også få achievements i spillene, hvilket mest kan bruges til at blære sig overfor vennerne. Men hvis man vil spille Blizzards spil, må man altså gå til Battlenet.
Blizzard er nok mest kendt for spillet World of Warcraft, der siden 2004 har fået fans til at være klistret fast til skærmen. Dengang skulle man købe en fysisk kopi af spillet, men nu kan man kun downloade det via Battlenet. Man har dog altid skulle have et abonnement til at kunne spille.

Overwatch er et nyere spil, der skal købes, men som ikke kræver et abonnement. Det er muligt at købe flere ting til at tilpasse sin karakters udseende, men disse kan optjenes ved bare at spille spillet. Det samme er gældende i spillene Hearthstone og Heroes of the Storm, men disse spil er helt gratis.

Spil på Battlenet

Spillene på Battlenet er ret forskellige og der er noget for enhver smag. Det tidligere omtalte World of Warcraft er en ”Massively Multiplayer Online Role Playing Game”. Det betyder, at spillet spilles online med en masse andre, men hvor man spiller som en selvskabt karakter. Du kan altså hedde Viktor hjemme i stuen, men inde i spillet er du måske kendt som ”Kelgorn Shadowgazer” som er en elver, der bruger magi. Her er det kun fantasien, der sætter grænser.

I Overwatch har man et mål, der er forskelligt fra bane til bane. Et eksempel er en last, der skal føres igennem banen, hvor det andet holds mål er at stoppe dette. Her spiller man som prædefinerede karakterer, der kan forskellige ting.
Hearthstone er et kortspil i stil med Pokémon kortspillet, Magic the Gathering eller Yugioh. Her har kortene forskellige egenskaber, hvor man skal bekæmpe den anden spiller. Heroes of the Storm er ligesom League of Legends, hvor man skal nå det andet holds base og bekæmpe denne. I begge disse spiller man også som prædefinerede karakterer.

You might like

About the Author: Redaktionen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *